Førslevgård |
|
|
Hovedbygn.
og den senere. udflyttede ladegård har været omgivet af grave, som nu er
tilkastede, undtagen på nordsiden. Voldstedels anlæg stammer utvivlsomt
fra Joachim
Becks tid. Han har
sandsynligvis opført en ny hovedbygning ca. 1566. Den nuværende hovedbyging
er et trefløjet barokanlæg, åbent mod syd i eet stokværk med. enkle,
hvidkalkede mure og røde, teglhængte valmtage. De blev opf. af C.
A. von Plessen
1726. Den egentlige herskabsbolig var i østfløjen. Foruden den gamle
indkørsel mod vest er der 1910 opført en portbygning mod syd (arkitekt
Magdahl Nielsen) som bindeled mellem den ældre borggård og ladegården;
samtidig opførtes en ny administrationsbygnig. Den smukke, ca. 14 ha
store have og park (udvidet 1910-11 står i forbindelse med skoven
Dyrehaven. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Førslev(-gård) |
||
1360-1374 |
Førslevgård nævnes første gang 1374, da den af Hælenborg Olufsdatter Bille solgtes til Jep Andersen Halvegge. |
|
1374-1408 | Jep Andersen Halvegge nævnes endnu 1408 til Førslev. 1382 nævnes også væbneren Johannes Brun til Førslev, men han har rnuligvis haft gården i forlening eller snarere ejet en anden større gård i byen. |
|
1408-1458 | Jep Halvegge er formentlig efterfulgt af sønnen, væbner Evert Jepsen Halvegge {død senest 1442), der nævnes til Førslev 1427. En anden større gård i byen (ovennævnte?) blev 1417 af hr. Anders Jacobsen Lunge tilskødet Evert Halvegges svoger Per Råris, som 1418 pantsatte den til Evert, hvis enke Johanne 1442 afstod den til Antvorskov kloster. | |
1458-1490 | Evert Halvegges datter Margrethe Halvegges bragte ved ægteskab hovedgården til Peder Mogensen (Ravensberg) (død tidligst 1495), som nævnes til Førslev 1458. | |
1490-1522 | Hans datter Margrethe (død 1536) bragte den ved ægteskab til Lasse Beck (død tidligst 1501), i hvis slægt den forblev over 150 år. | |
1522-1572 | Sønnen Joachim / Jochum Beck, den kendte rentemester og landsdommer i Sjælland (død 1572), udvidede gården betydeligt og opnåede 1544 fri birkeret for sit gods. | |
1572-1607 | Derefter fulgte hans søn Lave Beck (død 1607), som ligeledes var landsdommer i Sjælland. | |
1607-1623 | Og efter ham fulgte sønnen, rentemester Sivert Beck (død 1623). | |
1623-1659 | Næste ejere var sønnerne rentemester Steen Beck (død 1648) og landsdommer på Lolland-Falster Lave Beck (død 1659). Den sidstes enke fru Margrethe Grubbe (død 1696) bragte 1661 ved sit andet ægteskab Førslev til sin nye mand. Der var 1651 58 gårde i Førslev sogn. 40 gårde hørte under Førslevgård. | |
1659-1685 | Margrethe Grubbes nye mand var til rentemester, senere gehejmeråd Steen Hohendorff til Rønneholm (i Skåne) (død 1687), som efterhånden udkøbte Lave Becks øvrige arvinger. | |
1685-1705 | 1685 skødede Hohendorff gården (i følge 1688-matriklen ca. 75½ tdr. td. hartkorn) til senere etatsråd og amtmand over Antvorskov og Korsør amter Hans Bøfke. | |
1705-1706 | Bøfke solgte gården til Peter baron Rodsteen til Marselisborg og Comtantinsborg (død 1714), der samme år købte Fuglebjergård.Han solgte dem begge allerede efter et år. | |
1706-1709 | Skødet gik til hofprædikant ,professor Hector Gottfried Masius til Ravnstrup (død 1709). | |
1709-1723 | Dennes søn ritmester Friedrich von der Maas (døde 1728) fik så sent som 1721 af sine medarvingcr skøde på Førslev (hovedgårdstakst ca. 75½, bøndergods ca. 423 og kirketiender ca. 35 tdr. hartkorn). | |
1723-1803 | Næste ejer, Carl Adolph von Plessen, udvidede hovedgdstaksten med de sidste 8 gårde i byen til 124 tdr. hartkorn, opførte den nuværende hovedbygning. og gjorde gården til et led i de Plessenske Fideikommisgodser. Fideikommisset ejede gården helt frem til 1803 | |
1803-1830 | Næste ejer var justitsråd Peder Johansen de Neergaard, som købtes den af fideikommisset (døde 1835). | |
1830-1872 | Arving var Peter Johansen de Neergaard (søn af ovenstående, død 1872), der i begyndelsen af 1830'erne fik Førslev tillige m. Fuglebjerggård. Han oprettede afbyggergården Petersminde, hvortil han henlagde 2d tdr. land af Førslevs jorder. | |
1872-1892 | Han fulgtes på Førslevgård af sønnen Peter Johansen de Neergaard (død 1895). | |
1892-1925 | Efter hans død arvedes den af broderen Jacob Edvard de Neergaard til Fuglebjerggård, som døde ugift 1925. | |
1925-1947 | Han efterlod begge gårdene til sin universalarving, en broders sønnesøn, hofjægermester Wenzel Rudolph Flach de Neergaard, der | |
1947-1964 | 1947 afstod Wenzel Rudolph Flach de Neergaard til sønnen Holger Flach de Neergaard og en part af F. til sonnen Johan Wenzel Flach de Neergaard. | |
1964-1980 | Efter faderens død var Johan Wenzel Flach de Neergaard eneejer. | |
1980- | Hans søn Johan Nicolaj Flach de Neergaard efterfulgte ham. |